Spring til indholdet
KPI Communications
Se datoer
  • AI
  • Film og TV
  • Pitch

Det Ultimative Pitch

4 dage. AI som din kreative medskaber. I arbejder i hold, fra idé til færdig promo.

Månen over et mørkt landskab, stemningsbillede til kurset Det Ultimative Pitch
Varighed
4 dage
Kommende hold
Ingen planlagt
Steder
Oplyses senere
Niveau
Begynder til øvet

Om kurset

Vis din historie, før den er optaget. Lær at skabe stærke og visuelt overbevisende AI-promoer og få dine projekter realiseret.

En god idé sælger ikke længere sig selv. Broadcastere og kunder vil se din vision, før de siger ja. Beslutningstagere modtager hundredevis af idéer. Dem der evner at visualisere sin idé, vinder over dem, der kun beskriver den.

En klassisk proof of concept-promo kræver fotografer, skuespillere, klippere og lokationer. Der er mange ressourcer op af lommen, før nogen har sagt ja. De filmskabere, der behersker AI-værktøjerne, går fra idé til visuelt pitch på få dage.

Hvad enten det er magtkritisk dokumentar, innovativt TV-underholdning eller episk fiktion, løfter vi dit pitch-materiale til et niveau, der vækker følelser, overbeviser broadcasteren og gør din vision uimodståelig. I arbejder i hold, og holdets promo er holdets.

Det kan du, når du går hjem

Ikke emner vi har været omkring, men ting du selv kan gøre bagefter.

  • Visualiseringer og moodboards: stemning, karakterer og universer, der matcher din vision, på timer i stedet for uger
  • AI-filmsekvenser: fotorealistiske og cinematiske sekvenser med text-to-video og image-to-video, styret af din vision
  • Professionelt lydspor: AI-stemmer, foley og filmmusik, der løfter dit materiale til broadcast-niveau
  • Færdigklippet promo: fuld kontrol over AI-værktøjerne, klar til at vække dine største visioner til live på skærmen
  • Rettigheder og etik: styr på ophavsret, samtykke og god praksis, så dit materiale holder hele vejen

Program

Dag for dag.

Dag 1 Idéudvikling og den visuelle historie
  • Vi oversætter dit projekt til et visuelt udtryk
  • AI-drevet idéudvikling, referencer og moodboards
  • Fundamentet for promoen: hvad skal beslutningstageren se, og hvad skal de føle
Dag 2 Storyboarding og AI-filming
  • Fra storyboard til levende billeder med text-to-video og image-to-video
  • At instruere modellerne, som du ville instruere et hold
  • Kameraføring, lys, kontinuitet og karakterer
Dag 3 Lydbilledet
  • AI-stemmer, foley og filmmusik
  • Et lydspor, der bærer din fortælling
  • Tone, tempo og de detaljer, der adskiller hjemmelavet lyd fra professionel lyd
Dag 4 Postproduktion og præsentation
  • Klip, farve og finish
  • Holdene færdiggør deres promo og præsenterer pitchet
  • Feedback fra undervisere og branchekolleger

Datoer og hold

  • 19. til 27. november 2026 Aflyst

Der er ikke åbent for tilmelding. Se de andre kurser.

Underviserne

  • Lars Bisgaard

    Formatudvikler og kreativ AI-specialist

    Lars Bisgaard

    Formatudvikler og kreativ AI-specialist med 20 års pitch-erfaring. Lars lærer dig, hvordan du bruger AI-værktøjer til idéudvikling og tager dem med videre til pitch og promo.

    • AI
    • Formatudvikling
    • Pitch
  • Birk J. Nielsen

    VFX-artist

    Birk J. Nielsen

    VFX-artist med erfaring i internationale kampagner skabt med AI-værktøjer. Birk er hands-on med den nyeste digitale teknologi og lærer dig, hvordan du får mest ud af værktøjerne.

    • AI
    • VFX
    • Video
  • Jacob Kofler

    Producent

    Jacob Kofler

    Producent med solid praktisk erfaring med at integrere AI-værktøjer i den virkelige produktionsverden. Jacob ved, hvordan man omsætter teknologien til stærke pitches, der rent faktisk bliver solgt og finansieret.

    • AI
    • Produktion
    • Finansiering
  • Ole Sejr Skjødt

    Tidligere redaktør på TV 2 Zulu

    Ole Sejr Skjødt

    Med en fortid som TV 2 Zulu-redaktør ved Ole Sejr Skjødt præcis, hvad der fænger broadcasterne. Han lærer dig at vinkle dit pitch og din promo, så budskabet lander hos beslutningstagerne.

    • TV
    • Pitch
    • Formidling

Praktisk

Hvem er kurset for

Danske filmskabere, producenter og formatudviklere, der vil vise deres idé visuelt, før den er optaget.

Hvad skal du have med

Ingen teknisk forkundskab. Alle værktøjer introduceres fra bunden. Din faglighed som filmskaber er den vigtigste forudsætning, og teknikken lærer du på kurset. Medbring din egen bærbare computer.

Hvad koster det, hvis jeg er ledig

Er dit kursus bevilget af jobcenter eller a-kasse, betaler du ingenting. Vi fakturerer dem direkte over EAN.

Du skal have klar:

  • En bevilling fra dit jobcenter eller din a-kasse
  • EAN-nummer på den, der bevilger
  • Rekvisitionsnummer, ellers afvises fakturaen
Hvad koster det, hvis min arbejdsgiver betaler

Vi sender én samlefaktura pr. hold. Har I EAN, går den over NemHandel, ellers som PDF til bogholderiet.

Du skal have klar:

  • CVR-nummer
  • Att. eller mailadresse på bogholderiet
  • Rekvisitionsnummer, hvis I bruger det
Hvad koster det, hvis jeg betaler selv

Du betaler ved tilmelding og får en kvittering med det samme. Du har fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven.

Du skal have klar:

  • Navn, e-mail og telefonnummer
  • Ikke andet. Vi beder aldrig om CPR
Hvad hvis jeg bliver forhindret

Du får et link i din bekræftelse, som du kan melde fra med til og med fristen for afmelding. Fristen står på det enkelte hold. Efter fristen skriver du til kursusadministrationen, og så finder vi ud af det.

Kunder og samarbejdspartnere

  • Erhvervshus Hovedstaden
  • Erhverv Aarhus
  • HK
  • Dania Academy
  • Google
  • Meta

Fire ting du kan regne med

  1. Dine egne opgaver

    Du arbejder med det, du faktisk har på bordet. Ikke med opfundne eksempler fra et kursusmateriale.

  2. 4 dage med en underviser i lokalet

    Ingen video, ingen selvstudie. Der står et menneske, du kan afbryde og spørge.

  3. Noget med hjem

    Skabeloner du kan bruge mandag morgen, en handleplan og et kursusbevis.

  4. Ingen binding

    Meld fra indtil fristen. Bliver holdet ikke til noget, får du besked i god tid og pengene retur.

Næste hold står ikke i kalenderen endnu

Vi sætter hold efter efterspørgsel. Skriv til kursusadministrationen, så får du besked først.