Privatlivspolitik
Version 0.2, gældende fra 14. september 2026.
Privatlivspolitik, foreløbig udgave.
Denne tekst er en pladsholder og skal skrives færdig, før systemet går i luften. Den skal beskrive følgende, som allerede er sådan, systemet virker:
Vi registrerer navn, e-mail og telefon, når du melder dig til et kursus. Grundlaget er den aftale, tilmeldingen er. Oplysningerne anonymiseres tolv måneder efter, at kurset er slut.
Vi beder aldrig om dit CPR-nummer og gemmer det ikke. Vi registrerer heller ingen helbredsoplysninger.
Fødselsdato er frivillig og bruges kun til at skelne to personer med samme navn.
Du kan bede om indsigt i alt, vi har registreret om dig, få det rettet, få det udleveret i et maskinlæsbart format og bede om at blive slettet. Skriv til kursusadministrationen, så svarer vi inden for en måned.
Melder du dig fra, sletter vi ikke selve tilmeldingen. Dit navn og dine kontaktoplysninger overskrives, men at der sad en deltager på pladsen, bliver stående, fordi en rekvirent kan bede om dokumentation, og fordi bogføringsloven kræver, at bilaget kan genfindes.
Hvem der ellers behandler dine oplysninger
Vi sælger aldrig dine oplysninger. Nogle leverandører behandler dem for os, og kun til det, vi har bedt dem om. De er vores databehandlere.
Hostinger driver den server, systemet kører på. Serveren står i Frankfurt i Tyskland.
Pingram sender vores e-mails, for eksempel kvitteringen og påmindelserne. Vi bruger deres EU-region, og mailene sendes fra Frankfurt. Pingram får dit navn, din e-mailadresse og indholdet af mailen.
Google Ireland Limited laver vores besøgsstatistik, men kun hvis du har sagt ja til statistik i cookieboksen. Google får at vide, hvilke sider du ser, hvilken enhed og browser du bruger, og omtrent hvor du er. Google får ikke dit navn, din e-mailadresse eller de personlige links fra dine mails. Google kan overføre oplysningerne til USA. Det sker under EU-US Data Privacy Framework, som EU-Kommissionen har godkendt. Du kan sige nej og trække dit ja tilbage når som helst i cookiepolitikken.